ALMINDELIGE GLUTENFÆLDER

Hvis det ikke drejer sig om en hel glutenfri råvare som æg, fisk, kød, mælk, frugt, bær eller grøntsager, er der risiko for, at produktet indeholder gluten. Gluten er almindeligt forekommende i brød, bagværk, pasta, pizza, pandekager og morgenmadsprodukter, men kan også ses i mere uventede produkter som chokolade, is, lakridsslik og ristede løg.

GRÆNSEVÆRDIER FOR GLUTENFRI KOST

GRÆNSEVÆRDIER FOR GLUTENFRI KOST

En produkt må angives som glutenfrit, hvis det indeholder max 20 ppm gluten. Grænseværdien for glutenfri kost gælder uanset råvarens oprindelse. Glutenfri hvedestivelse må indgå i en glutenfri kost, ligesom specialhåndteret havre.

 

Grænseværdien 20 ppm er så lav, at man kan spise glutenfrie produkter i store mængder, uden risiko for at indtage for meget. Ifølge studier tåler personer med cøliaki en meget lille mængde gluten, 10-50 mg/dag. Man kunne tro, at glutenfrit er det samme som 0 ppm gluten, men med dagens målemetoder kan man ikke engang måle glutenindhold med så lave værdier.

 

Produkter mærket med meget lavt glutenindhold kan indeholde op til 100 ppm gluten. Produkter med denne mærkning er meget usædvanlige, men kan indgå i en glutenfri kost.

Kontaminering

Kontaminering

Når man starter med glutenfri kost, kender man sjældent til alle kontamineringsrisici. Eksempelvis kan brødkrummer på et skærebræt, melstøv fra åbne emballager i spisekammeret eller fritureolien i en restaurant gøre, at du får i dig gluten uden at være klar over det.

 

Et par tips til at sikre en glutenfri kost:

 

Anvend egen brødriser, egen smørpakke og smørekniv. Skær aldrig glutenfrit brød på samme skærebræt som brød med gluten. Anbring glutenfrie råvarer øverst i spisekammeret. Spørg altid, om friteret mad bliver friteret i samme olie som gluten, når du spiser ude.

AT TYDE INGREDIENSER

AT TYDE INGREDIENSER

Hvis du vil spise glutenfri kost, er det særdeles vigtigt at kunne tyde de forskellige produkters ingrediensfortegnelser. Alt korn, som indeholder gluten, skal altid fremhæves i produkternes indholdsdeklaration. Havre indeholder ikke gluten, men på grund af risiko for kontaminering fra andet korn går man ud fra, at havre vil kunne indeholde gluten.

 

Levnedsmiddelindholdet angives altid i størrelsesorden efter vægt. Det, der udgør den største vægt, står derfor først i ingrediensfortegnelsen.